23948sdkhjf

Strongit øger i top og bund

Kerneforretningen inden for embedded udvikling er vokset markant hos udviklingshuset

Stor tilgang af nye kunder, flere nye dygtige medarbejdere og ikke mindst en meget tilfredsstillende omsætning og et flot bundlinjeresultat. Det er status for udviklingshuets Strongits 2016.

- Omsætningsvækst på 50 procent og fordobling af bundlinjen taler for sig selv. Med over 40 R&D senior konsulenter på projekter fordelt geografisk over hele Danmark hos både store og mellemstore danske virksomheder så har vi en rigtig fin diversitet i kunde og projektporteføljen, udtaler direktør Peter Eberle.

Til Electronic Supply oplyser han, at den traditionelle del med embedded udvikling er vokset markant.

- Med kontorer i Gråsten, Vejle og Ballerup har vi generelt en god kundepenetrering. Vi oplever øget tilgang af nye industrikunder, men er også godt forankret hos eksisterende kunder. Så efter knap syv års virke er der vist ikke mange af de kendte industrivirksomheder, som vi ikke har samarbejde med. Det må dog ingenlunde få os til at hvile på laurbærbladene – vi skal konstant udvikle os og gøre os attraktive for såvel eksisterende kunder samt nye potentielle, fortsætter direktøren.

Freelancere modvirker udfordring
- Vi forsøger at få flere dygtige senior udviklere ansat i virksomheden, men må også erkende at det er en stor udfordring, da der i øjeblikket er stor efterspørgsel på dygtige medarbejdere overalt, siger Peter Eberle.

Dog er firmaets set-up med både fastansatte ingeniører, kontraktansatte samt mere end 300 freelancekonsulenter medvirkende til, der er en stor konsulentmasse at trække på.

All-in på Sjælland
2017 er begyndt yderst tilfredsstillende, og Strongit holder momentum. Fra årsskiftet er der blandt andet komme nye, erfarne kommercielle kræfter, som skal være medvirkende til ”at holde skruen godt i vandet”.

Især i København-området er man gået all-in for at være 100 procent tilstede i området og få et bedre fodfæste, eftersom området ikke har haft den fornødne fokus tidligere.

- Vi har derfor etableret en selvstændig afdeling, Strongit København, og fået en yderst erfaren direktør og partner (Jesper Molin, red.) som skal sikre vi når de nye mål, siger Peter Eberle.

Strongit ApS
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 10,85 8,23
Resultat af primær drift 4,91 2,57
Resultat før skat 4,90 2,57
Årets resultat 3,50 1,96
Egenkapital 3,90 2,40
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08