23948sdkhjf

Malmø kan få gigantisk batterifabrik med 2.500 job

Europas største batterifabrik, med et planlagt areal på 50 hektar og 2.500 mulige job, kan blive bygget i Malmø. Onsdag præsenterede Northvolt byerne som er gået videre i kampen om fabrikken, der vurderes til at koste fire milliarder euro.

Northvolt – med den tidligere svenske Tesla-chef Peter Carlsson i spidsen – vil med hjælp af en storstilet produktion af litium-ion batterier styrke overgangen til et fossilfrit samfund og planlægger derfor Europas største batterifabrik.

Ifølge fabrikken forventes det at der vil skabes 2.500 job, og onsdag meddelte de at Malmø var en af otte svenske byer som overvejes ift. placeringen. Udover Malmø er det Göteborg, Gävle, Luleå, Mariestad-Skövde, Norrköping, Skellefteå og Västerås – samt Kotka-Hamina og Vasa i Finland.

Firmaet oplyser at nærheden til en international lufthavn, havn og universiteter kommer til at spille en stor rolle i beslutningen. Desuden håber man på at kunne lokke internationale medarbejdere til og vil derfor etablere sig i en by som lokker internationalt talent.

Northvolt er et svensk firma grundlagt af Peter Carlsson, Paolo Cerruti, Carl-Erik Lagercrantz og venturekapital investoren Harald Mix. De har en indledende finansiering fra Stena, Vattenfall, EU, Energimyndigheten og Vinnova men mangler endelig finansiering af den planlagte fabrik, som oplyses at koste mere end fire milliarder euro at bygge over seks år. (News Øresund)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094