Tiden er ved at løbe fra den type båndbredde, der i dag knytter verden virtuelt sammen. Fremtiden kræver mere plads og hurtigere kommunikation, og derfor har vi brug for optisk nanoteknologi og optiske fibre.
Og nu rykker den lynhurtige teknologi endnu nærmere, da Det Frie Forskningsråd investerer knap 20 mio. kr. i forskning i emnet.
Pengene til et projekt om nano-plasmonics, hvor man bruger lyssignaler på helt nye måder. Lyset bindes til elektroner, så det kan bevæge sig langs en metaloverflade.
En teknologi, der er nøglen til lynhurtige computerchips, bedre skærmopløsning på mobiltelefoner, hurtigere internet og ultra-små og super-følsomme optiske sensorer.
- Teknologien betyder blandt andet, at man vil kunne sende en endnu større mængde af informationen hurtigere og hurtigere gennem mindre og mindre kredsløb. Dermed får man fx væsentligt bedre internetforbindelse og computerspil, siger SDU-professor Sergey Bozhevolnyi, der er manden bag projektet ”Active Nano-plasmonics”.
Skub i forskningNano-plasmonics er et af de nyeste områder inden for fysik og nanoteknologi, og derfor kan forskningsmidlerne gøre en stor forskel:
- I løbet af projektet vil vi studere og blive klogere på anvendelsesmulighederne af lys på metalliske overflader; såkaldte optiske felter i nanostrukturer. Nano-plasmonics har et kæmpe stort potentiale - men vi har brug for endnu mere viden, siger professoren, der allerede har bidraget til teknikker til fremtidens lynhurtige computerchips.
Professor Sergey Bozhevolnyi fra Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik, SDU, leder det tværfaglige projekt. Med i det 4½-årige projekt er også nanoteknologi-ekspert Horst-Günter Rubahn fra Mads Clausen Instituttet, SDU, samt forskere fra Aalborg Universitet. Foruden universiteterne deltager sensor-virksomheden Senmatic som partner i projektet.
BREAKING