23948sdkhjf

Athena IT-Group nedjusterer

Nedgangen i byggeriet smitter af på resultatet i første halvår hos it-virksomheden.
Der har været en samlet nedgang på 6,1 % i omsætningen for halvåret fra 40 mio. kr. i 2008 til 37,6 mio. kr. i 2009. Dette skyldes primært den forsatte afmatning i byggebranchen, hvilket har betydet en negativ udvikling i omsætningen på 16,7 % i Building System divisionen.

Omsætningen i den primære forretningsdivision, Infrastructure & Outsourcing, blev i første halvår 2009/2010 28,7 mio. kr. mod 29,4 mio. kr. i første halvår 2008/2009 - en samlet nedgang på 2,4 %. Den negative afvigelse på omsætningen skyldes et betydeligt fald i aktivitetsniveauet for Athena på det tyske marked

Frasalg giver overskud
Halvårsresultatet blev på 34.000 kr. i 2009 mod -710.000 kr. i 2008. Denne positive fremgang skyldes, at Athena IT-Group valgte at frasælge Athena WTM software til RCS IT.

- Der er betydelige usikkerhedsmomenter i selskabets forventninger til regnskabsårets andet halvår grundet den generelle finansielle situation, konstaterer Athena IT-Group i sit halvårsregnskab.

Derfor har selskabet valgt at nedjustere sine forventninger. Således regner man nu med en årsomsætning på 77-80 mio. kr. mod tidligere 80-83 mio. kr. Der forventes et EBIT-resultat på 2-3 mio. kr. mod tidligere 4-5 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079