Det er en række af Scan-Speaks nøglemedarbejdere, der nu har valgt at investere i højttalerproducenten således, at ejerkredsen nu tæller otte ansatte og tre eksterne investorer. Det skriver Børsen.
Aktiemajoriteten indehaves dog stadig af administrerende direktør Jan A. Nielsen og bestyrelsesformand Niels Jespersen.
De to stod i spidsen for en gruppe investorer, der sidste år overtog den danske højttalerfabrik fra amerikanske Tymphany.
Ifølge Jan A. Nielsen har overtagelsen været en succes, og i 2010 forventer han markant vækst takket være tilgang af både nye og tidligere kunder.