23948sdkhjf

Nordlux på opkøb

Belysningsproducenten har netop købt aktiemajoriteten i den norske virksomhed Lampekonsulenten for at få et solidt fodfæste på det norske marked.
- Lampekonsulenten er i lighed med Nordlux rettet mod detailkunderne og har en særdeles stærk position på hjemmemarkedet. Der er tale om en sund og velkonsolideret virksomhed, som tjener penge og i øvrigt altid har gjort det, siger Nordlux’ administrerende direktør, Peter Terkelsen, og fortsætter:

-I begge virksomheder ser vi store synergier i den nye konstellation. For Nordlux’ vedkommende er der blandt andet tale om at få endnu bedre fat i det norske marked, mens Lampekonsulenten får adgang til en række markeder på det europæiske kontinent, hvor Nordlux har godt fat. Og på produktsiden er der rigtig gode muligheder for samspil, for der er kun ganske få overlapninger i de to virksomheders sortiment.

Lagt fremme med LED
Peter Terkelsen forventer også synergier på indkøbssiden, blandt andet fordi Nordlux har eget kontor med fem medarbejdere i Kina.

Lampekonsulenten, der har 10 ansatte, er ikke mindst kendt for udendørslamper tilpasset det krævende skandinaviske vejr.

- Såvel udendørs som inden døre, hvor Lampekonsulenten blandt andet fokuserer på LED-løsninger, er der hovedsageligt tale om designede lamper, fortæller Peter Terkelsen, der oplyser, at Lampekonsulenten er meget langt fremme inden for LED-udvikling.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078