23948sdkhjf

Høj standard skal få Scankab ind i varmen hos Facebook

Høj standard og klassificering skal bringe det fynske kabelfirma foran i leverandørkøen

Når nye lovkrav for kabler træder i kraft den 1. juli 2017, er fynske Scankab Cables klar. Det skriver DS.dk.

Firmaet i Aarup er en af de kabelleverandører, der efter 1. juli kun må sælge CE-mærkede kabler. Og der er allerede styr på det, fortæller Søren Porse, business development manager. Han er positiv over for stramningerne:

- Tidligere var der meget fokus på, at kablerne skulle være halogen- og PVC fri. Nu handler det mere om, at kablerne ikke må føre ilden og dermed medvirke til at stifte eller sprede branden. De skal være selvslukkende og testet i henhold til CPR-brandklasserne, siger Søren Porse til DS.dk.  

Kæmpebyggeri i kikkerten
Firmaet håber også at man med kvalitetsstemplet kan vinde ordrer foran konkurrenterne. Særligt ét projekt ville få smilene frem i Aarup.

- Vi vil godt være med til at levere til Facebook-byggeriet (kommende datacenter i Odense, red.), og det vil vise sig, om det kommer til at ske. Men vi vil prøve at præge den irske bygherre til at overholde de nye regler og spørge, om de er opmærksomme på dem, siger direktør Morten Rasmussen til fyens.dk.

Fra den 1. juli 2017 skal alle kabler, der bliver brugt som fast installation i bygninger, være CE-mærket og leve op til en ny brandklassificering. Det sker, når standarden EN 50575 1. juli 2017 bliver obligatorisk i hele EU.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062