23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Nu skal der produceres Blu-ray i Danmark

Med en eksklusiv salgs- og leveranceaftale med DVD Norden kan Dicentia nu som den eneste i Skandinavien tilbyde lokal produktion af Blu-ray disc.

Direktør Bobby Johar glæder sig til at servicere den skandinaviske film- og musikbranche, som han ser gode samarbejdsmuligheder med.





- Ved at vælge en lokal produktion af Blu-ray kan vores kunder opnå en række værdiskabende fordele, som de ikke får i udlandet. For det første forbedres logistikken og dermed time-to-market, da der er kortere vej fra fabrik til forbruger. Det giver kunderne mulighed for smidigt at få deres Blu-ray produkter ud til forhandlerne i det tidsrum deres udgivelser er efterspurgte.





- Samtidig bliver hele set-up’et omkring leverancen lettere, da alle relaterede aktiviteter ud over selve Blu-ray fabrikationen også foregår lokalt. Til eksempel producerer Dicentia i dag allerede 80 % af de danske Blu-ray authoring-opgaver, så derfor er selve produktionen af den fysiske Blu-ray disc en helt naturlig forlængelse af vores services, siger Bobby Johar.





Stor ordre fra Nordisk Film

Nordisk Film har som de første bestilt en større Blu-ray-leverance hos Dicentia. Ulrik Rasch, general manager i Nordisk Film, siger:





- Nordisk Film går efter succes og vælger derfor altid samarbejdspartnere i forsyningskæden, som kan være værdiskabende for vores virksomhed og tilsikre, at vores produkter opnår bred distribution på tværs af fysiske samt digitale medier.





Blu-ray etableringen er et led i Dicentias nye forretningsstrategi og turn-around. Fra kun at have produktion af optiske disc som cd’er og dvd’er, fokuserer Dicentia nu på hele den fysiske og digitale værdikæde i medieproduktion fra indhold til forbruger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094