Mermaid skal administrere og formidle annoncer til
det DDS-system, som DSB S-tog netop har bestilthos selskabet til udvalgte S-tog stationer, og som går i drift i løbet af juni-juli 2010.
Salg af medieplads vil organisatorisk blive placeret i datterselskabet, Acrossmedia A/S, hvor der bliver opbygget en organisation til varetagelse af netop dette område.
Acrossmedia har ved samme lejlighed indgået samarbejdsaftale med Adserving International om levering af annoncesystemet Proadmin samt konsulentydelser relateret hertil.
- Indtjeningspotentialet vedrørende dette forretningsområde er umiddelbart svært at estimere, men det anslås at være anseeligt alene baseret på denne første aftale, da mere end 420.000 rejsende benytter de udvalgte stationer på hverdage og derved får mulighed for at stifte bekendtskab med DDS-systemet og dets reklameindhold. Denne store eksponering gør DSB S-tog system til en af de absolut største indenfor Dynamisk Digital Skiltning i Danmark, hvorfor selskabet har endog meget positive forventninger til dette nye forretningsområde, skriver Mermaid i en meddelelse på First North.
Forretningsområdet forventes ligeledes at understøtte selskabets øvrige aktiviteter og vurderes derfor at have en gavnlig effekt på selskabets indtjeningspotentiale fremover.