23948sdkhjf

Qualcomm opjusterer

Den amerikanske chipproducent forventer stigende aktivitet inden for 3G-telefoner.
Onsdag kom Qualcomm med regnskab for andet kvartal, og det viste en samlet omsætning på 2,66 mia. dollars (14,8 mia. kr.) svarende til en stigning på 200 mio. dollars (1,1 mia. kr.) sammenlignet med andet kvartal 2008/2009.

På bundlinjen var der også fremgang. Her blev 2008/2009-underskuddet på 289 mio. dollars (1,6 mia. kr.) forvandlet til et plus på 774 mio. dollars (4,3 mia. kr.).

- Vi leverede et stærkt finansielt resultat i dette kvartal drevet af sunde 3G-leverancer og større efterspørgsel end forventet efter vores chipset. Der er nu mere end 1 milliard 3G brugere i verden, og med 3G-auktioner på vej i Indien vil 3G fortsat ekspandere globalt, siger Dr. Paul E. Jacobs, bestyrelsesformand og CEO hos Qualcomm.

- I 2010 forløber 3G-salget som forventet, og selvom vi fortsat opererer i et konkurrencepræget chipset-miljø, er vi velpositionerede til at tage markedsandele gennem nye partneraftaler. Vores forretning er godt drevet, og vi er glade for at kunne opjustere forventningerne til indtjeningen i regnskabsåret, siger Paul E. Jacobs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125