23948sdkhjf

Nilfisk hædret i Kina

Den danske producent af rengøringsmaskiner er blevet tildelt en nystiftet pris for bemærkelsesværdige og nyskabende resultater i Kina.
- Nilfisk-Advance er et ekstraordinært eksempel på en dansk industrivirksomhed, der inden for meget kort tid har formået at komme ind, etablere produktionsfaciliteter og konsolidere sig på det kinesiske marked. På bare syv år har de formået at mangedoble deres aktiviteter på det kinesiske marked. Det er fuldt fortjent, at virksomheden vinder Danish-Chinese Business Award 2010!, siger Nils Foss, formand fra Danish-Chinese Business Forum.

Danish-Chinese Business Award gives til et dansk og kinesisk selskab, der i forhold til sin størrelse, har opnået bemærkelsesværdige og nyskabende resultater i deres dansk-kinesiske virksomhed over en periode på flere år samt i det forløbne år har bidraget til etablering af netværk og samarbejde mellem danske og kinesiske virksomheder, og som har et godt ry i både det danske og det kinesiske erhvervsliv.

Etablerede sig tidligt i Kina
Jørgen Jensen, administrerende direktør hos Nilfisk-Advance, siger om anerkendelsen:

- Vi er meget stolte over at modtage denne prestigefyldte pris. Det har været en prioritet for os at udvide og vokse på det kinesiske marked. Vi forventer også, at det kinesiske marked vil fortsætte med at vokse markant i de kommende år. Som levestandarden stiger, er det en naturlig udvikling, at rengøringsmaskiner erstatter brugen af manuel arbejdskraft. Når dette sker, vil vi være til stede for at tilbyde ekspertviden og kvalitetsprodukter.

Sammenlignet med globale konkurrenter etablerede Nilfisk-Advance sig i Kina forholdsvis tidligt. Det skete i erkendelse af, at tidlig tilstedeværelse var en investering i fremtiden.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156