23948sdkhjf

Dantax tjener millioner på aktier

Højttalerproducenten i Pandrup har fokuseret forretningen med gode resultater og opjustering til følge

Den nordjyske højttalerproducent Dantax havde et overskud på 6,2 mio. kr. efter 3. kvartal 2016/17. En pæn fremgang i forhold til samme tid året før, hvor der et minus på en halv million.

Interessant er det, at toplinjen er gået ned med 16,5 mio. kr. til 30,1 mio. kr. på et år. Forklaringen skal findes i fokusering af forretningen, fremgår det af delårsrapportens ledelsesberetning:

- Den yderligere fokusering på High-End produkter er fortsat, hvilket har medført nedgang i omsætningen, men forøgelsen af indtjeningen 

Henter penge fra aktieinvesteringer
Investeringer skæpper også i kassen. I kvartalet er der anskaffet børsnoterede aktier for yderligere 5 mio. kr., og for perioden har der gennemsnitligt været investeret 33 mio. kr. Investeringen har givet et afkast på 3,4 mio. kr. før skat.

Siden sammen tid sidste år er flyforretningen solgt fra. Det hjælper også på forretningen, at da flyaktiviteterne i perioden i 2016 kostede selskabet 0,7 mio. kr.

Likviditeten, der blev frigivet ved salget flyaktiviteten påtænkes anvendt til opkøb, når den rette mulighed opstår. Indtil videre er pengene placeret i børsnoterede aktier og som bankindestående.  

Forventer større overskud
Den positive udvikling får nu Dantax til at opjustere forventningerne til regnskabsårets samlede overskud med en halv mio. kr. til et overskud før finansielle poster i niveauet 3,5 mio. kr. efter skat.

Dantax hovedaktivitet er udvikling, markedsføring og salg af Hi-Fi-udstyr. Aktiviteten
foregår i datterselskabet Dantax Radio A/S. Produktionen omfatter Raidho og Scansonic HD højttalere samt salg under mærkerne Dantax og Harmony.

Dantax A/S
mio. kr. 1/7-31/3 2016/17 1/7-31/3 2015/16
Nettoomsætning 30,16 47,61
Resultat af primær drift 3,75 2,21
Resultat før skat 7,83 0,75
Periodens resultat 6,21 -0,47
Egenkapital 67,18 63,95
Gns. antal ansatte 12 15
Delårsrapporten dækker perioden 1. juli 2017 - 31. marts 2017

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422