23948sdkhjf

Ortofon-direktør: Fordel at ligge i udkants-Danmark

Administrerende direktør Christian Højgaard Nielsen mener, at fokus skal tilbage på de muligheder virksomheder får, hvis de placerer sig væk fra de større byer.
Der er alt for meget fokus på de negative aspekter ved at placere en virksomhed i en ”udkantskommune”. Det mener i hvert fald Christian Højgaard Nielsen fra pickup-producenten Ortofon, der ligger i Nakskov.

- I Ortofon arbejder vi i en niche og har vores kunder over hele verden. Og så betyder det altså ikke meget, om vi bor det ene eller det andet sted i Danmark, siger han til Børsen.

Drop offerrollen
Han medgiver dog, at der kan være visse problemer med rekruttering af arbejdskraft i yderkommunerne, men generelt ser han langt flere fordele end ulemper ved placeringen.

Blandt fordelene er, at selv små virksomheder har nemmere ved at kommunikere med en lille kommune og i det hele taget være synlig i lokalområdet. For medarbejderne er det en fordel, at de ikke skal bruge lang tid på at pendle til og fra arbejde hver dag.

Christian Højgaard Nielsen mener dog også, at politikerne kan hjælpe udkantskommunerne på vej, fx ved at hjælpe de lokale pengeinstitutter til at skabe nye finansieringsmodeller, men generelt vil han gerne have udkants-kommunerne til at gøre op med den offerrolle, de har placeret sig selv i.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406