23948sdkhjf

NKT Photonics får medhold i patentsag

NKT Photonics, som ejer varemærket Crystal Fibre, er tilfredse med at have afsluttet og vundet patentsagen mod Fianium i Storbritannien.
Den 29. april 2010 afsagde den engelske patentdomstol kendelse om, at Fianium ikke må krænke Crystal Fibre-patenterne, EP 1 340 725 og EP 1 153 324, på nogen som helst måde.

Disse patenter vedrører henholdsvis trykstyring til fremstilling af fotoniske krystalfibre - også kendt som mikrostrukturerede fibre - og efterbehandlingen af disse fibre.

Skal betale sagsomkostninger
Desuden blev Fianium dømt til at betale for tidligere krænkelser af patenterne samt at betale sagsomkostninger for begge parter fra februar 2009 (den dato, hvor de blev sagsøgt) og et år frem, til februar 2010, hvor Fianium endelig fremlagde et acceptabelt forligstilbud.

- Vi er meget tilfredse med resultatet, og vi vil fortsat fokusere fuldt ud på at beskytte vores portefølje af intellektuel ejendom, siger Jakob Skov, administrerende direktør for NKT Photonics A/S.

Firmaet udvikler og fremstiller specialfibre i industriklasse, som blandt andet er kommercielt anvendt i optiske sensorer, test og måling, spektroskopi, billedbehandling og materialeforarbejdning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099