23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

FH Automation på opkøb

Horsens-virksomheden har overtaget Arne Boldt El-Automatic ApS i Slagelse.

Overtagelsen sker som et led i et generationsskifte, idet Arne og Kirsten Boldt har valgt at drosle ned efter at have drevet Arne Boldt El- Automatic ApS i Slagelse i mere end 30 år

Ved overtagelsen har FH Automation ikke kun fået tilført huset en betydelig kundeportefølje, men også fået styrket kernekompetencerne indenfor SRO-anlæg med en viden indenfor forsyningsvirksomheder såsom varme- og vandværker.

Forbliver tilknyttet virksomheden

- Arne Boldt El-Automatic har gennem årtier opbygget en solid erfaring indenfor teknologien bag disse anlæg, og vi er glade for, at Arne Boldt har sagt ja til at være tilknyttet FH Automation i en foreløbig toårig periode, og vi ser frem til et godt samarbejde, skriver FH Automation i en pressemeddelelse.

FH Automation A/S beskæftiger i forvejen 26 medarbejdere heraf otte programmører indenfor industriel automation.

Virksomheden kan med egne tavle- og projekteringsafdelinger tilbyde totale el-projekter, spændende fra rådgivnings- og designfasen til implementering og idriftsættelse. Desuden råder selskabet også over egen elektromotorafdeling, med salg og service af elmotorer m.v.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.064