23948sdkhjf

Vil sende Danmark i front med antenneteknologi til satellitkommunikation

Højteknologifonden støtter et strategisk samarbejde om udvikling af ny antenneteknologi med kommercielt potentiale.
Thrane & Thrane, TICRA og DTU skal være frontløbere i et nyt forskningsprojekt, der skal danne grundstenen i en ny type teknisk avanceret satellitantenne, som også skal have et kommercielt sigte.

Projektet skal således indgå som et supplement til de to virksomheders udviklingsaktiviteter inden for dette centrale forretningsområde, og skal på sigt være med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked.

Viden skal blive i Danmark
- Forskningsprojektet og samarbejdet med DTU og TICRA er helt i tråd med vores løbende interesse i at samarbejde med fx de højere læreanstalter om teknologiudvikling og deling af viden. Og vi er naturligvis glade for, at Højteknologifonden samt forskerne på DTU og i TICRA anerkender den ekspertise på området, som eksperterne i Thrane & Thranes udviklingsafdeling kan bidrage med til projektet, siger Walther Thygesen, CEO i Thrane & Thrane.

- Vi har i de seneste år haft fokus på udvikling af vores egne antennesystemer til anvendelse i blandt andet den maritime sektor. Så dette projekt ligger fint i forlængelse af vores eget udviklingsarbejde. Desuden har vi naturligvis en stærk interesse i, at de nyeste teknologier inden for avanceret satellitkommunikation forbliver i Danmark. Og vi forventer, at samarbejdet med DTU og TICRA vil få en række værdiskabende synergier, som både kommer deltagerne i projektet til gode, men som også kommer til at bane vejen for nye, forretningsmæssige muligheder for andre danske virksomheder, som arbejder inden for denne sektor, siger Walther Thygesen.

Projektet har et toltalt budget på 11 mio. kr., og af disse har Højteknologifonden bidraget med 3 mio. kr. Projektet løber over de kommende tre år.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11