23948sdkhjf

DTU-forskere laver mikroskopisk antenne

Det nye antenne-koncept vil fx kunne anvendes i høreapparater eller medicinske implantater.
En naturlig resonant antenne, der skal modtage radiobølger ved 3 GHz, er mindst 5 cm lang. Men det er alt for stort i forhold til mange anvendelsesforhold, så derfor har professor Ole Breinbjerg og et team af forskere ved DTU nu skabt en antenne på kun 2 mm til samme frekvens. Det skriver Ingeniøren.

Den nye antenne er bygget op af et magnetisk materiale, som gør det muligt at kontrollere den magnetiske energi og bringe den i balance med den elektriske energi.

Antennen ligger ca. 24 % fra Clu’s lower bound, der er en naturlov for, hvor små antennerne i teorien kan blive. Ole Breinbjerg og resten af forskerholdet regner derfor med at kunne lancere en endnu mindre version.

I første omgang betragter han det som grundforskning, og derfor er der heller ikke nogen fast plan for, hvad antennerne skal kunne bruges til, men Ole Breinbjerg nævner høreapparater og medicinske implantater som oplagte muligheder.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093