23948sdkhjf

Amerikanere vil lave strøm med ”vindmølle-drage”

En drage udstyret med propeller skal sendes op i 600 meters højde og skabe strøm.
Tankerne bag den amerikanske opfinder JoeBen Bevirts projekt er i virkeligheden enkle; det drejer sig om at sende vindmøllerne op i en højde af 600 meter, hvor det altid blæser.

- Ved at operere i en højde, der er fem gange så stor som en konventionel vindmølle øges både vindhastighed og konstanthed, hvilket resulterer i mere strøm, oftere, siger JoeBen Bevirts til BBC.

Testsystem på 30 kW
I princippet ligner hans opfindelse en stor mange-vinget drage, der kontrolleres af et avanceret computersystem. Elektriciteten sendes ned til en transformator, som konverterer den fra DC- til AC-strøm, der kan sendes ud i elnettet.

Gennem sin virksomhed Joby Energy har JoeBen Bevirts indtil nu testet 20 prototyper og har nu udviklet et 30 kW-system, som skal bruges til at evaluere systemets design. Målet er at lave et pilotprojekt på 100 kW inden årets udgang.

Ifølge opfinderen er fordelene ved systemet, at det er transportabelt og billigt i forhold til almindelige vindmøller, samt at det har potentiale til at producere dobbelt så meget strøm.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.551