23948sdkhjf

Ny CEO hos EET Group

Søren Drewsen starter den 1. august som ny CEO hos elektronik-distributøren.

Søren Drewsen overtager stillingen som CEO efter John Thomas, som efter 20 år hos EET Group har besluttet sig for at træde et skridt tilbage. Han indtræder i stedet i selskabets bestyrelse og forbliver samtidig som medejer.

- John Thomas informerede mig om sin beslutning for et stykke tid siden. Selv om jeg beklager beslutningen, har jeg fuld respekt for den, og jeg er samtidig glad for, at John Thomas træder ind i bestyrelsen og i den rolle sikrer en glidende overgang til den nye CEO, siger bestyrelsesformand Bo Rygaard.  

- Det har været en svær beslutning. Jeg har tænkt på EET Group 24/7 i de sidste 20 år. Med den rigtige efterfølger på plads, er det ikke desto mindre tid for mig til at skære ned og bruge mere tid med min familie. Jeg er taknemmelig for den tid, jeg har brugt hos EET Group og stolt af de resultater, vi har nået, inklusive stærk økonomi, en god organisation, mere end 40 opkøb og et utal af priser fra kunder og forhandlere, siger John Thomas. 

Hans afløser, Søren Drewsen, der er 51 år gammel og har en master of science samt en bachelor i både marketing og organisation fra Copenhagen Business School. Han kommer fra en stilling som vice president og group managing director og head of North Europe hos Icopal/BMI Group.

- Jeg er ekstremt imponeret af udviklingen hos EET Group har gennemgået i de sidste 15 år, og jeg spændt på at blive en del af virksomheden. Jeg ser frem til at tage EET Group ind i den næste vækstfase og levere i henhold til den vedtagne strategi, siger Søren Drewsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111