23948sdkhjf

25 millioner til udviklingen af en PEM-brændselcelle

Serenergy, Danish Power Systems, DTU og Aalborg Universitet har modtaget 25 mio. kr. til udviklingen af en lille, effektiv højtemperatur brændselscelle.
Energistyrelsen har netop uddelt EUPD-midlerne, og af de 246 uddelte millioner er 25 mio. kr. gået til Serenergy, Danish Power Systems, DTU og Aalborg Universitet til udviklingen og demonstration af en lille, billig 5 KW brændselscellegenerator, der drives af metanol. Det oplyser Ingeniøren.

Parterne har sammen dannet konsortiet Cobra, der i flere år har arbejdet med en særlig type brændselsceller: højtemperatur PEM-celler, og det er i forbindelse hermed, at man har modtaget millionerne.

Vækker national begejstring og international opsigt
Salgschef Per Sune Koustrup fra firmaet Serenergy, der skal lede projektet, er overbevist om, at bevillingen vil vække opsigt især på grund af sin størrelse og så netop til brændselscelleteknologien.

- Vi ser bevillingen som et udtryk for en strategisk satsning på et område, hvor Danmark er med helt i front. Og det vil klart betyde, at konsortiets medlemmer kan bibeholde og udbygge deres position som ledende producenter af højtemperatur PEM brændselsceller, siger han til Ingeniøren

Arbejdsfordelingen i konsortiet er klar. Grundforskning inden for elektroder og membraner sker på DTU. Produktion af selve membranerne sker hos Danish Power System. Produktion af stakke og moduler hos Serenergy og test og validering af brændselscelle-systemer sker på Aalborg Universitet.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109