Trafikanter spilder hver dag lang tid i køer på vejene, og bilerne afbrænder masser af benzin, mens de holder i tomgang.
Hvis en kommunes planlæggere havde mere præcise data om, hvor trængslen er størst, kunne ressourcerne til vejudbygning prioriteres mere præcist, og generne begrænses.
I stedet for selv at etablere et stort dataopsamlingssystem har Aalborg Kommune valgt at købe disse data fra producenten af navigationsudstyr TomTom og at indgå samarbejde med Aalborg Taxa om dataindsamling.
Hvis bilisterne accepterer det, registrerer alle TomToms navigationsanlæg løbende, hvordan trafikken flyder på vejene, og data sendes til TomTom fx i forbindelse med kortopdateringer.
TomTom bruger informationerne til at lave mere præcise ruteanvisninger, og Aalborg Kommune vil anvende data til planlægning og til information af bilisterne.
Del af EU-projektTaxa låner navigatorer, mod at anlæggene løbende indsamler data om fremkommeligheden på vejene. Data, som i anonym form indgår i puljen sammen med data fra 45 millioner andre TomTom-brugere.
I løbet af kort tid kan de første analyser af trængslen på vejene i Aalborg ses på trafikhjemmesiden
www.trafikken.dk/nordjylland.
Initiativet gennemføres som en del af EU projektet, ARCHIMEDES. EU har således blandt andet bidraget med støtte til indkøb af TomTom enhederne.