3. kvartal i regnskabsåret 2009/2010 har været et kvartal med vind i sejlene.
Det afspejles i nøgletallene, der bl.a. afslører en fremgang i omsætningen fra 27,6 mia. dollar til 30,7 mia. dollar svarende til 11 % vækst. Indtjeningen fra driften er også gået op ad, idet den endte på 2,3 mia. dollar, hvilket er en stigning på 5 procent.
Det fremgår af koncernens pressemeddelelse.
De gode tal i tredje kvartal får HP til at opjustere forventningerne til hele regnskabsåret 2009/2010 endnu en gang.
Samlet set forventer HP at vokse med mere end 9 % og lande på en årsomsætning på mellem 125,3 og 125,5 mia. dollar.
Regnskabsåret afsluttes d. 31. oktober 2010.