Sammen med Grene Industri Service’ tavleproduktion overtager Titech Electric 17 medarbejdere. Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside.
- Vi har gennem længere tid haft et ønske om at blive bredere og dermed sprede risikoen i markedet, og har med Grene fundet den perfekte løsning, skriver Titech Electric.
Overtagelsen sker med virkning fra 1. september, og Odense-virksomheden forventer, at det vil give tilgang til et godt og solidt kundenetværk og samtidig tilføre yderligere kompetencer inden for programmering og styretavler.