23948sdkhjf

Terma og Homatic i tættere samarbejde

Hinnerup-virksomheden Homatic har underskrevet en aftale med Terma om at intensivere det samarbejde, de to virksomheder har haft gennem en årrække.
Homatic’s leverancer til Terma omfatter højteknologiske løsninger herunder testudstyr, som blandt andet benyttes til målinger og test i forbindelse med udvikling af udstyr til rumfart.

- Hos Homatic er vi tilfredse med at videreføre samarbejdet med Terma til et niveau, hvor opgaverne har internationale perspektiver og således bidrager betydeligt til den fortsatte udvikling af vores kompetencer og udbredelse af vores løsninger, siger administrerende direktør Thorvald Horup, Homatic.

Partnerskaber får større betydning
- Homatic har dokumenteret vilje og evne til at tilpasse sig de særlige krav, man skal efterleve som leverandør til den internationale forsvars- og rumfartsindustri. Kombineret med virksomhedens høje faglige niveau er det en væsentlig grund til, at vi indgår dette partnerskab, siger direktør for forretningsudvikling i Terma Jørn Henrik Levy Rasmussen.

- Tætte, langvarige partnerskaber med nøgleleverandører vil få endnu større betydning for Terma de kommende år. Vi har en international vækststrategi, som indebærer et øget samarbejde med partnere og leverandører, der i kraft af deres ekspertise kan bidrage til Termas vækst og udvikling, fortsætter han.

Homatic er et udviklingshus, som udvikler kundespecifikke elektroniske apparater og embeddede løsninger. Kompetencerne omfatter udvikling af hardware- og softwareplatforme med efterfølgende produktionsmodning samt typetest og myndighedsgodkendelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094