23948sdkhjf

GN fik 2,2 milliarder

Voldgiftsretten i Østrig gav det danske selskab medhold, og Telekounikacja Polska må dermed betale erstatning.
Voldgiftsretten i Wien afsagde fredag kendelse i sagen, som GN Store Nord har anlagt via sin ejerandel på 75 % af DPTG I/S. Sagen drejer sig om betaling for brug af et fiberoptisk NSL-telekommunikationssystem i Polen.

Ifølge kendelsen er DPTG berettiget til en erstatning på 2,0 mia. kr. plus renter for perioden 1994-medio 2004. GN anslår, at renterne løber op i 0,9 mia. kr., og det totale beløb dermed ender på 2,9 mia. kr., hvoraf GN modtager ca. 2,2 mia. kr. før skat.

Overvejer hvad pengene skal bruges til
- Vi er yderst tilfredse med, at processen er afsluttet. Provenuet vil i første omgang blive anvendt til at tilbagebetale selskabets gæld eller blive beholdt som kontant beholdning, siger bestyrelsesformand Per Wold-Olsen, og fortsætter:

- Vi har naturligvis, mens vi afventede afgørelsen, brugt meget tid på at overveje, hvordan vi kan anvende pengene for at tilgodese vores aktionærers interesse bedst muligt, inklusive overvejelser om forskellige strategiske muligheder. Nu hvor kendelsen er afsagt, vil vi omhyggeligt færdiggøre vores overvejelser. En anbefaling vil blive fremsat i forslagene til den ordinære generalforsamling i starten af 2011.

Afgørelsen fra voldgiftsretten i Wien omfatter perioden 1994-medio 2004. DPTG vil indgive yderligere krav for den resterende aftaleperiode fra medio 2004 til 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111