Væksten var ikke helt så kraftig som i de foregående år, men i 2009/2010 lykkedes det alligevel Blue Line at lægge 8 % på bruttofortjenesten således, at man nåede op på 7,3 mio. kr. Det skriver Børsen.
På bundlinjen var fremgangen dog endnu større, og i 2009/2010 nåede virksomheden et resultat før skat på 2 mio. kr. mod 1,3 mio. kr. året før.
Blue Line producerer såkaldte industricomputere, der blandt andet benyttes i den maritime industri og vindmølleindustrien, hvor der er skrappe krav til computernes robusthed.
I 2009/2010 har specielt den maritime sektor bidraget til Blue Lines vækst. Her er det blandt andet søværnet, der aftager Århus-virksomhedens computere.
- Vi forventer at kunne fastholde væksten i både salget og indtjeningen på samme niveau i 2010/2011 som året før. På nuværende tidspunkt har vi så mange betydningsfulde kontrakter i hus, at det er en meget realistisk ambition, udtaler administrerende direktør Niels Pedersentil Børsen.