23948sdkhjf

William Demant køber amerikansk virksomhed

William Demant Holding har mandag indgået aftale om at overtage den amerikanske høreapparatvirksomhed Otix Global, Inc.
Opkøbet koster William Demant 50 mio. dollars svarende til ca. 293 mio. kr.

Teknisk set er der mellem parterne indgået en bindende, betinget fusionsaftale gående ud på, at Otix Global fusioneres med et til formålet oprettet selskab, der er 100 % kontrolleret af William Demant Holding. I henhold til fusionsaftalen modtager Otix Globals aktionærer et kontant vederlag svarende til
8,60 dollars pr. Otix Global-aktie.

Understøtter vækstambitioner
Otix Global udvikler og sælger høreapparater under brandet Sonic til høreapparatforhandlere via egne salgsselskaber og et internationalt netværk af distributører. Desuden ejer og driver Otix Global egne distributionsaktiviteter i USA og Australien.

Koncernen omsatte i 2009 for 96 mio. dollars og havde et driftsresultat (EBITDA) på -3,7 mio. dollars. Ultimo 2009 udgjorde Otix Globals egenkapital 32 mio. dollars.

- Med erhvervelsen af Otix Global og dermed Sonic-brandet får William Demant Holding tilført et tredje brand til de eksisterende to brands. Koncernen vil således i endnu større grad være i stand til at adressere forskellige kundebehov i markedet. Koncernen forventer, at Sonic-brandet fremadrettet især vil kunne spille en rolle i relation til udvalgte kundesegmenter i USA, der i forvejen udgør hovedmarkedet for Sonic-produkterne. Herudover ventes Sonic-produkterne blandt andet i kraft af William Demant Holdings globale tilstedeværelse at blive tilbudt kunder på en række øvrige markeder. Overtagelsen vil derved understøtte koncernens betydelige vækstambitioner for de kommende år, skriver William Demant i en fondsbørsmeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078