Den lavere omsætning skyldes begrænset forsyning af halvleder-wafers, der ikke kan honorere den stigende efterspørgsel efter koncernens produkter.
- Gennem det seneste år er efterspørgslen efter Nordic Semiconductor’s produkter vokset enormt, efterhånden som elektronikproducenter verden over har taget Nordic’s trådløse løsninger i brug i deres produktlinjer, siger CEO Svenn-Tore Larsen.
- Som et resultat af denne stigende efterspørgsel møder virksomheden nu leveringsproblemer med nøglekomponenter. Vi forventer, at disse forsyningsbegrænsninger bliver mindre, efterhånden som udvidet produktionskapacitet bliver tilgængelig i løbet af de næste 6-12 måneder, fortsætter han.
Nordic Semiconductor forventer nu en omsætning på 190-210 mio. kr. i tredje kvartal og en bruttomargin på 45-48 %.