Buddet er på 58 mio. dollars (omkring 325 mio. kr.) og forventes at svare til en pris på 73-78 mio. dollars på gældfri basis.
Dermed har GN ReSound kastet sin interesse på det samme selskab, som konkurrenten
. William Demant bød ved den lejlighed 50 mio. dollars for det amerikanske selskab.
Otix Global udvikler og sælger høreapparater til høreapparatforhandlere via egne salgsselskaber og via et internationalt netværk af distributører under brandet Sonic. Koncernen er verdens ottende største producent af høreapparater og ejer og driver detailhandel i USA og Australien. I 2009 omsatte Otix Global for 96 mio. dollars, og resultatet, eksklusive omstruktureringer og nedskrivninger på -31 mio. dollars, var -8 mio. dollars.
- GN ReSound overvejer, som en naturlig del af den løbende drift, konstant virksomhedens strategiske muligheder. En af disse muligheder har været et muligt køb af Otix Global, Inc., som ville komplementere GN ReSounds stærke tilstedeværelse i USA yderligere og sikre en betydelig position for GN ReSound på det australske høreapparatmarked, skriver GN ReSound i en fondsbørsmeddelelse.
Det er nu på til Otix Global's bestyrelse at afgøre, om man vil afbryde fusionsforhandlingerne med William Demant.