23948sdkhjf

Fokus giver Trusted millionløft

Trusted i Silkeborg ruster sig til vækst. Den midtjyske udbyder af trackingteknologi har haft øget fokus på kunderelationer, service og produktudvikling - det har givet plads til udvidelse af lokaler, nye medarbejdere, produktudvikling og innovation.

Trusted har for nylig fået tilført yderligere kapital, der tolkes som et skulderklap og en tillidserklæring for medarbejderens og bestyrelsens arbejde.

- Pengene skal give et løft over hele linjen, og det vil sætte et ekstra skub i væksten, siger administrerende direktør Niels Henrik Olesen til Electronic Supply.

Fokus slår igennem på bundlinjen
Investeringen og vækstboostet kommer efter et 2016, hvor Trusted med Niels Henrik Olesen ved roret har vendt resultaterne på hovedet og skabt overskud. 

- Vi har fået stabiliseret salg, marketing, udvikling og produktion og fået mere fokus, siger Niels Henrik Olesen, som tiltrådte i starten af 2016 og dermed selv er en medvirkende årsag til, at fagdirektørerne for salg og udvikling/produktion i løbet af 2016-regnskabsåret har haft skærpet fokus på kunder og leverancer.

Trusted oplyser ikke omsætning, men af 2016-årsrapporten fremgår det, at der har være ”en markant fremgang i omsætning sammenlignet med det foregående regnskabsår”.

Samtidig var resultatet før skat forbedret med en god million og endte med et plus på 600.000 kr.  

Markante kunder i bogen 
I 2016 blev der leveret større ordrer til markante internationale kunder i alle virksomhedens kundesegmenter. Flere af kunderne har sigte mod yderligere integration og længerevarende samarbejde.

- Selskabet anses som en meget troværdig og stabil leverandør med stort udviklingspotentiale i produkter, services og kunderelationer. Der forventes en væsentlig forøget omsætning i næste regnskabsår, baseret på eksisterende og nye kunder i en global geografi, står der i årsrapportens ledelsesberetning.

- Vi er, hvor de skal være i forhold til regnskab og budget, så vi har råd til at vækste, uddyber Niels Henrik Olesen.

Fremgangen har givet anledning til ansættelser, så firmaet nu har otte medarbejdere. Snart kommer der to til tre nye til, oplyser direktøren.

Trusted A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 1.58 0,44
Driftsresultat 0,64 -0,35
Resultat før skat 0,60 -0,46
Årets resultat 0,47 -0,32
Aktiver 5,38 3,53
Egenkapital 3,91 1,94
Gns. antal fuldtidsansatte 5 6
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109