Richardson RFPD er global komponentdistributør og leverandør til RF- og det trådløse kommunikationsmarked. Produkterne omfatter løsninger til infrastruktur og trådløse netværk, strømhåndtering og markedet for alternativ energi.
- Dette opkøb sikrer Arrow en global tilstedeværelse på markederne for trådløs teknologi og strømkonvertering med specialiseret ekspertise inden for RF-engineering og et talentfuldt korps af salgsmedarbejdere. Med dette opkøb vil vi øge vores fodaftryk i Asien og Stillehavet, hvor væksten har været meget robust, siger Michael J. Long, bestyrelsesformand og CEO hos Arrow Electronics.
- Richardson RFPD er en af få virksomheder i industrien med evner inden for design, montage, produktion og test i samme system, fortsætter han.
Richardson RFPD vil indgå som et separat selskab under Arrow Electronics. Hovedkvarteret ligger i LaFox Illinois, og koncernen har ca. 400 ansatte.