23948sdkhjf

Elfirma opkøber andet elfirma

1. oktober 2010 blev Svanholm El & Elektro samt Lillegården El A/S, til ét og samme firma. Samtlige arbejdspladser bevares.
Firmaet fortsætter efter 1. oktober under navnet Lillegården El A/S med Jens Bjørn, Jan Justesen og Henrik Vraa Andersen som ejere.

Samtidigt samles alle aktiviteter på adressen Erhvervsparken 15 i Hobro.

Webshop for tekniske artikler
- Vi har valgt at sælge Svanholm El & Elektro til Lillegården El, da vi i fremtiden vil koncentrere os om at opbygge en webshop for tekniske artikler, udtaler Bo og Jan Svanholm, der er indehaverne af Svanholm El og Elektro.

Svanholm El og Elektro blev stiftet for fem år siden ved opkøb af Ei Service i Hobro. Der var meget arbejde, og firmaet voksede hurtigt til 20 mand. Den primære kundekreds er industrikunder i Hobro.

Samtlige medarbejdere
- Lillegården El blev valgt som køber, da det er et seriøst lokalt elfirma med mange spændende opgaver, som vi er overbeviste om vil give vores kunder og medarbejdere en god behandling, udtaler Bo og Jan Svanholm.

Lillegården El overtager både vores el- og elektroafdeling med samtlige medarbejdere.

Var ikke i tvivl
- Da vi fik tilbudt at overtage Svanholm El og Elektro, var vi ikke i tvivl om, at det var en mulighed vi ikke skulle lade gå fra os, udtaler indehaverne af Lillegården El A/S, Jens Bjørn, Jan Justesen og Henrik Vraa Andersen og fortsætter:

- Med købet af Svanholm El og Elektro bliver vi styrket væsentligt indenfor service hos industrikunder i lokalområdet, og får fremover mulighed for også at servicere eksisterende kunder indenfor elektro. Derudover overtager vi en række nye medarbejdere, som vi ser frem til at få integreret i vores nuværende medarbejderstab, og efter planen fortsætter alle medarbejdere fra Svanholm El og Elektro hos Lillegården El A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063