Apple udvider sine aktiviteter i Danmark og vil bygge et nyt datacenter lige uden for Aabenraa.
Den amerikanske it-gigant er allerede ved at bygge et andet datacenter i Viborg, og nummer to i Aabenraa kan potentielt blive endnu større.
Foreløbig vil de to datacentre dog ligne hinanden i størrelse, energiforbrug og udformning.
AnnonceFørste fase af byggeriet i Aabenraa ventes færdig i 2019 til en samlet pris på omkring seks milliarder kroner.
Når det er i drift, skal datacentret køre på 100 procent vedvarende energi.
AnnonceByggeriet ventes at skabe cirka 300 job og omtrent 50-100 beskæftigede, når datacenteret er i fuld drift.
De to datacentre i Danmark skal køre Apples internettjenester som musikbutikken iTunes Store, App Store, iMessage, Kort og Siri for virksomhedens europæiske brugere.
AnnonceDer er ikke behov for yderligere generatorer, da også centeret i Aabenraa kommer til at ligge ved en transformatorstation.
Centeret skal ligge lige ved siden af højspændingsstationen Kassø, som er garant for stor strømforsyningssikkerhed.
AnnonceNetop forsyningssikkerheden er en af hovedgrundene til, at Apple vælger at placere to datacentre i Danmark.
/ritzau/
Annonce