23948sdkhjf

Mekoprint og Electrolux udvider samarbejdet

En treårig samarbejdsaftale, der vedrører både priser, handling og logistik, er kommet i stand mellem Mekoprint og Electrolux.
Electrolux aftager omkring 600 forskellige komponenter hos Mekoprint, så der er tale om en omfattende aftale. Den svenske elektronikproducent ønsker at få komponenterne produceret i Fjernøsten, men samtidig have Mekoprint til at styre processen og stå for support og service.

Samarbejdet kan betegnes som en overbygning på et allerede eksisterende samarbejde mellem Electrolux Sverige og Mekoprint. Det nye samarbejde vil involvere flere andre Electrolux-afdelinger, herunder også hovedkontoret i Italien.

Fremtidig udvikling
- Det er klart, at det er en omvæltning at gå fra kun at levere til Sverige - til at levere globalt. Når det er sagt, har vi nok Nordeuropas største design- og ingeniørafdeling, der kan løfte alle de løsninger på betjeningspaneler, som Electrolux efterspørger. Derfor er samarbejdet en naturlig forlængelse af en i forvejen god relation – og det er derfor, vi er blevet Worldwide Preferred Supplier. På dansk betyder det, at vi er Electrolux’ første valg, når det kommer til leverandører, siger Morten Kjær, sales manager hos Mekoprint.

Samarbejdet har yderligere medført, at Mekoprint er blevet tilknyttet udviklingsarbejdet omkring Electrolux’ globale produktdesign. Det ser man hos Mekoprint som en stor fordel - ikke kun for Mekoprint selv, men også for Electrolux. Ved at rette samarbejdets fokus fremad er det blevet muligt at frigøre fælles ressourcer.

- Når vi holder møder nu, diskuterer vi fremtidsudsigterne – vi har bevæget os fra produkt til udvikling. Samarbejdet gør, at vi, populært sagt, kigger igennem den samme kikkert, og at vi kan fokusere på det nye ved Electrolux. Vi videreudvikler ikke bare produkterne, men skaber også fælles besparelser fordi, vi benytter vores fælles resurser bedre, siger Karsten Ries, division manager hos Mekoprint.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093