23948sdkhjf

Danske raketbyggere overbooker samme dag til opsendelse

To private raketinitiativer planlægger at sende raketter op i samme område øst for Nexø ved Bornholm.

Foreningen Copenhagen Suborbitals har den 26. august planlagt at afprøve deres hidtil mest komplicerede bedrift, raketten Nexø II.

Nu viser det sig, at også foreningen Raketmadsens Rumlaboratorium har booket tid til raketopsendelse den dag. Det skriver Ingeniøren.

Begge private raketinitiativer planlægger at sende raketter op i samme område ES D139 øst for Nexø ved Bornholm.

Søndag 27. august skal være reservedag, hvis vejret er for dårligt lørdag, eller hvis der opstår tekniske problemer.

Men de to opsendelser vil kunne blokere for hinanden. Det vil have både økonomiske og tekniske konsekvenser for raketprojekterne.

Gammel konflikt 
Raketmadsens Rumlaboratorium og Copenhagen Suborbitals er yderligere udfordret af, at forholdet mellem de to rumforeninger ikke er for godt.

Peter Madsen og folkene i hans gamle forening Copenhagen Suborbitals har i lang tid ikke været på talefod.

Ved en generalforsamling i Copenhagen Suborbitals måtte Peter Madsen forlade foreningen på grund af en konflikt. Efterfølgende har Peter Madsen skabt sit eget raketfirma, Raketmadsens Rumlaboratorium.

Begge firmaer fortæller dog, at de har taget kontakt til hinanden for at finde en løsning.

Tre raketter skal i luften
Copenhagen Suborbitals skal opsende én raket, mens Raketmadsens Rumlaboratorium har to identiske raketter, der skal til vejrs fordelt på to weekender.

I teorien ville foreningerne kunne fordele de to dage i weekenden mellem sig.

Men det kan måske komme til at betyde, at Raketmadsens Rumlaboratorium ikke når at få opsendt begge raketter, hvis nu vejret er dårligt på opsendelsesdagen.

Foreningens anden raket skal efter planen opsendes i weekenden 3. og 4. september.

Rent teknisk vil det dog også være et problem at bruge samme dag, fordi begge opsendelser er nøje planlagt med følgeskibe. Det vil formentligt være svært at integrere med hinanden.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079