23948sdkhjf

Iværksættere køber investorer ud og allierer sig med Aarhus EMSer

Grundlæggerne bag iværksættervirksomheden Inexso køber de gamle investorer ud. Nye investorer og partnerskaber er allerede på plads til international ekspansion

Blot 15 måneder efter etableringen har folkene bag iværksættervirksomhed Inexso, som udvikler intelligente løsninger til nøgleudveksling, foretaget en såkaldt investor buyout. Det er sket ved udgangen af juli efter en aftale med den samlede investorkreds.

Efter en omrokering i selskabets bestyrelse og direktion er firmaets stifter Kasper Hessellund Hansen tilbage i direktørstolen. Det samme er en større millioninvestering, som er komme på plads via kontakter i eget netværk, så der nu er 60 private aktionærer – herunder ejerne bag Styromatic i Aarhus og Treco i Aalestrup - der kan bakke op om selskabets fremtidige vækst.

Styromatic laver elektronikken
Hos Styromatic i Brabrand ser administrerende direktør Asmus Hamborg-Petersen positivt på samarbejdet:

- Teamet bag disse produkter har vist os at de virkelig har fat i noget, og det skulle vi selvfølgelig være en del af, siger han.

Styromatic står for alt indkøb og produktion af de elektroniske komponenter i produkterne. Herefter overtager metalvirksomheden Treco og står for den mekaniske produktion, slutmontage, test og lagerføring.

- Vi betragter vores fremadrettede investor relations som værende det samme, som skal til for et børsnoteret selskab dog uden at være det, og som en potentiel unicorn er det vigtigt for både selskabet og dennes fremtidige investorer, at der er gennemsigtighed og en sikkerhed omkring det at være investor i selskabet, da det netop er aktiebaseret crowdfunding og fleksibel lånekapital fra en bred aktionærkreds vi satser på fremadrettet, siger Kasper Hessellund Hansen. 

Flere millioner til international vækst
Han tilføjer, at der i slutningen af 2017 vil blive åbnet op for endnu en kapitalrunde. Her forventer man at rejse yderligere 10-25 mio. kr. ud af 100 mio. kr. over den kommende årrække.

Penge skal bruges til opkøb og international vækst.

- Nogle af vores forretningsmodeller er likviditetskrævende i den indledende fase mod en break even, derfor er det vigtigt at vi har likviditet til rådighed som ikke forsinker vores markeds udrulning, efter den netop indgået globale aftale med Airbnb samt opnåelse af den europæiske forsikrings godkendelse af et af selskabets produkter tilbage i maj 2017. Derfor er vi på udkig efter fremtidige aktionærer og finansielle samarbejdspartnere som kan bidrage med egenkapital og eller lånekapital på fornuftige vilkår, forklarer Kasper Hessellund Hansen.

50-100 arbejdspladser alene i produktion og installation
Også partnere som Prevas, Styromatic og Treco indgår fremadrettet som en del af teamet bag selskabet.

- Markedet har vist så stor interesse for vores produkter at vi over den kommende tid forventer at kunne skabe 50-100 nye arbejdspladser bare i produktionen og installationen af vores produkter, oplyser Kasper Hessellund Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094