Prevas har været til stede på det norske marked siden 2007 med tilbud inden for industriel it. Nu skal udbuddet udvides til også at omfatte forretningsområdet Produktudvikling.
- Vi har gennem længere tid kigget på mulighederne for ekspansion inden for forretningsområdet Produktudvikling i Norge. Vi har nu valgt ved egen kraft at starte denne satsning, siger Jacob Norrby, ansvarlig for Prevas’ etablering i Norge.
Fra start vil selskabet have fire-fem medarbejdere, men målet er at vokse til 30 inden for en treårig periode.
- Satsningen i Norge er et strategisk og vigtigt skridt. Vi kan tilbyde vores eksisterende kunder i området nye tjenester, og vi når endda ud til et nyt marked for Prevas, siger CEO Mats Lundberg.