23948sdkhjf

TrickleStar åbner europæisk hovedkontor i Danmark

TrickleStar har åbnet et kontor i København for at accelerere deres salg i Europa.
TrickleStar udvikler produkter, som hjælper den almindelige forbruger med at spare energi i hjemmet og på kontoret, og det nye kontor er blevet placeret i København, fordi Danmark er langt fremme, når det gælder alternativ energi og energibesparelser.

- Danmark er verdens førende, når det kommer til energibesparelser. Undervisning af slutbrugeren samt slutbrugerens engagement til at spare energi er yderst vigtigt for at få succes med at sælge og implementere energispareprodukter. At placere vores europæiske kontor i et yderst miljøbevidst land som Danmark gav mest mening, da vi skulle vælge placering. Det vil hjælpe os med at få adgang til organisationer, firmaer og slutbrugere i hele Europa, som er engagerede i energibesparelser, og som kan hjælpe os med at blive førende i Europa, siger Thomas Jørgensen, direktør hos TrickleStar.

I forbindelse med åbningen af det nye danske kontor lancerer TrickleStar en række nye energispareprodukter, samt to nye hjemmesider til europæiske og danske brugere. De nye produkter inkluderer digitale timere, temperatur- og luftfugtigheds-kontrollere, radiator-kontrollere og smarte elspareskinner med lyn- og overspændingsbeskyttelse.

Tricklestar blev stiftet i 2007 af Thomas Jørgensen og Bernard Emby på baggrund af mange års erfaring inden for el- og kontrolindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079