23948sdkhjf

Ventet vækst hos RTX

Både top- og bundlinje steg hos den nordjyske telecom-virksomhed i tredje kvartal.

Omsætningen hos RTX steg i tredje kvartal med 19,1 procent til 124,3 mio. kr. sammenlignet med tredje kvartal 2015/2016.

Bedst gik det i forretningsområdet Business Communications, hvor omsætningen steg med 19,7 procent til 87,1 mio. kr.

- Business Communications fortsatte i tredje kvartal arbejdet med at omlægge betydelige dele af forsyningskæden til nye leverandører, hvilket påvirkede forretningsenhedens omsætning og resultat positivt grundet udskudte aktiviteter fra andet kvartal. Ligeledes var der vækst i omsætningen på større såvel som mindre og mellemstore kunder, skriver RTX i sit kvartalsregnskab.

I Design Services steg omsætningen med 17,9 procent til 37,2 mio. kr.

- Korrigeret for valutaeffekter var fremgangen 16,4 procent. Forretningsenheden oplevede, i lighed med tidligere kvartaler, fortsat stigende efterspørgsel efter kundefinansierede udviklingsprojekter med et øget aktivitetsniveau især indenfor kundetilpassede modulløsninger. Desuden var kvartalet præget af fortsat stigende interesse for gaming headset platformen, hvor flere potentielle kunder har udvist positiv interesse, skriver RTX.

Også på indtjeningssiden var der fremgang. Resultat af primær drift (EBIT) steg med 26,6 procent til 23,8 mio. kr., og resultat før skat steg med 9 procent til 22,2 mio. kr.

På baggrund af udviklingen i tredje kvartal fastholder RTX sine forventninger til hele 2016/2017. Dermed kalkuleres der stadig med en omsætning på 420-435 mio. kr. og en indtjening (EBIT) på 68-75 mio. kr. samt et EBITDA på 73-80 mio. kr.

RTX A/S
mio. kr. 3. kvartal 2016/17 3. kvartal 2015/16
Nettoomsætning 124,3 104,3
Resultat af primær drift 23,8 18,8
Resultat før skat 22,2 20,4
Periodens resultat 17,1 15,8
Balancesum 330,5 346,7
Egenkapital 264,7 279,6
Antal ansatte 227 193
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017

Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109