23948sdkhjf

Prevas kæmper stadig i Danmark

Udviklingen på det danske marked halter efter det øvrige Skandinavien for den svenske udviklingskoncern.
På koncernplan melder Prevas ellers om en mere stabil situation. I tredje kvartal blev det til en omsætning på 106,2 mio. svenske kr. (85,5 mio. kr.) svarende til en tilbagegang på 3,7 mio. svenske kr. (3.0 mio. kr.) sammenlignet med tredje kvartal 2009.

Facit blev et lille underskud på 0,9 mio. svenske kr. (-0,7 mio. kr.), hvor man i tredje kvartal sidste år hentede et lille overskud på 1,3 mio. kr. (1,1 mio. kr.).

Omstruktureringer i Danmark
- Vi ser en fortsat stabilisering af det nordiske marked, hvilket for os har resulteret i en stærk ordreindgang og stigende tariffer. Prevas har påbegyndt en vækstfase med nye etableringer i Gävle, Borlänge og Oslo. Forretningsområderne Produktudvikling og Industrisystem befinder sig desuden i en organisk vækstfase, siger CEO Mats Lundberg.

Fremgangen kan især ses i Sverige og Norge, hvor Prevas melder om stabil lønsomhed. Til gengæld halter de danske aktiviteter efter - blandt andet fordi koncernen frygter tab på udestående kundefordringer.

- Igangværende og nye etableringer samt omstruktureringer i Danmark medfører omkostninger, som er nødvendige for vores fremtidige vækststrategi. Totalt set ser vi en optimisme hos vores kunder og tror på et stærkt og voksende marked for vores tjenester, siger Mats Lundberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062