23948sdkhjf

Cleantech-industrien efterlyser kapital

To kapitalfonde målrettet cleantech-industrien er kuldsejlet grundet manglende interesse. Risikoen er for stor, mener investorerne.
Danmark er i den grad berømt for sin pionerindsats inden for cleantech, men alligevel er investorerne meget konservative, når det drejer sig om at investere penge i de godt 1.100 virksomheder, der findes inden for branchen.

- Venture-området inden for cleantech er lige som andre områder præget af, at en del investeringer lykkedes, men endnu flere lykkedes ikke. Den danske investeringsbranche ser på venture med en vis forsigtighed, fordi det ikke har givet de afkast, man havde forventet. De fornuftige afkast ligger primært i fonde, hvor man går ind i mere modne industrier, mens venture er et svært område at tjene penge på. Og det gælder også cleantech, udtaler Peter Damgaard Jensen, der er administrerende direktør i pensionskassen PKA, til Børsen.

Forventer stort indtjenings-hop
Det har blandt andet resulteret i, at to fonde målrettet netop cleantech er kuldsejlet. I 2008 forsøgte Vækstfonden at etablere en fond på 500 mio. kr., som aldrig blev til noget, og tidligere på måneden måtte også Inveture Capital konstatere, at det ikke kunne lade sig gøre at rejse de forventede 250 mio. kr.

Direktør i DI Energibranchen, Anders Stouge, ærgrer sig over, at det er så svært for cleantech-virksomhederne at skaffe den nødvendige kapital.

Han er nemlig ikke i tvivl om potentialet i sektoren, og en undersøgelse udarbejdet af DI viser da også, at 25 % af de danske cleantech-virksomheder forventer en indtjeningsfremgang på mindst 20 % i de kommende to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172