23948sdkhjf

Fortsat røde tal hos Elcoteq

Den finske EMS-producent kæmper stadig for at skabe overskud.
Elcoteq’s CEO Jouni Hartikainen er dog fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden og hæfter sig ved, at alle koncernens forretningsområder bevæger sig i den rigtige retning.

- Både System Solutions’ EMS-aktiviteterne og Consumer Electronics-related repair-aktiviteterne har udviklet sig godt. Inden for begge forretningsområder har vi været i stand til at vinde ny kunder og har styrket vores position hos eksisterende kunder, hvilket fortæller os, at vores nye strategiske retning er blevet modtaget godt blandt kunderne, siger Jouni Hartikainen.

Påvirket af mistet kontrakt
Samlet set blev det til en omsætning på 250,7 mio. euro (1,9 mia. kr.) i tredje kvartal. Dermed var der tale om en tilbagegang på 81 mio. euro (604 mio. kr.) sammenlignet med tredje kvartal 2009. Det kraftige fald skyldes dog, at Elcoteq i sommer mistede en stor ordre fra Sharp.

Resultatet før skat endte på -16,8 mio. euro (-125,3 mio. kr.) mod et underskud på 7,5 mio. euro (-55,9 mio. kr.) i tredje kvartal 2009. Driftsresultatet endte med et lille underskud på 2,5 mio. euro (-18,7 mio. kr.) mod et minus på 3,3 mio. euro (-24,6 mio. kr.) året før.

I fjerde kvartal forventer Elcoteq en omsætning på niveau med tredje kvartal samt yderligere forbedringer i driftsresultatet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094