Arbejdsnedlæggelsen skete, fordi de 230 ansatte på fabrikken i Odense ikke har fået den efteruddannelse, de er blevet lovet, da det i juni blev annonceret,
at fabrikken skulle lukke.
- Folk er hamrende sure, fordi vi ikke får vores efteruddannelse og kurser, fordi der er travlt i produktionen. Vi kunne have forstået det, hvis ikke virksomheden skulle lukke, udtaler fællestillidsmand Berit Tubæk Nielsen til TV2 Fyn.
De ansatte ventes først at møde på arbejde igen på mandag.
I løbet af 2011 skal produktionen i Odense flyttes til Italien, hvor ejeren N&W Global Vending også har produktion.