23948sdkhjf

Leverandør af betalingsautomater på opkøb

Point Transaction Systems og CTcoin.dk fusioneres. Alle aktiviteter og produktlinjer i CTcoin.dk videreføres under navnet Point, og målet med fusionen er at skabe en af markedets stærkeste aktører.
Med fusionen vil Point Transaction Systems og CTcoin.dk etablere en fælles styrkeposition, som skal bane vej for yderligere vækst. Markedet for både danske og internationale korttransaktioner er inde i en løbende konsoliderings- og omstruktureringsfase, og fusionen af Point og CTcoin.dk skal således sikre etableringen af én væsentlig spiller, som kan konkurrere på internationalt plan.

CTcoin.dk har siden etableringen i 2006 opbygget en stærk salgsorganisation, og sammen med Points tekniske ekspertise og knowhow er det virksomhedernes ambition fremover at servicere markedet endnu bredere.

Vil have større markedsandel
- Point og CTcoin.dk har i flere år konkurreret om de samme kunder og markedssegmenter. Nu samler vi i stedet kræfterne under ét nordeuropæisk brand, Point Transaction Systems. Det gør, at vi kan agere langt mere dynamisk på markedet, og samtidig kan vi i kraft af selskabernes kompetencer, kundeservice og unikke produktsammensætning indlede en vækststrategi under optimale økonomiske rammer, siger Gerner Nielsen, administrerende direktør i Point Transaction Systems.

- Fusionen med Point er attraktiv og naturlig for begge parter, fordi vi supplerer hinanden på en række strategisk vigtige områder. Markedet for korttransaktioner er under hastig forandring, og den udvikling kan vi fremover præge på en helt anden og mere aggressiv måde. Vi råder i fællesskab over væsentlige tekniske ressourcer og har stor international salgserfaring, og derfor forventer vi, at fusionen vil skabe fundamentet for endnu større markedsandele fremover, siger Carsten Krogh, administrerende direktør i CTcoin.dk, der har hovedsæde i Odense.

Carsten Krogh fortsætter i selskabet som ny salgs- og marketingdirektør, mens Gerner Nielsen fra Point bliver øverste chef for virksomheden. Samlet set får det fusionerede selskab godt 90 ansatte. På koncernniveau har Point Gruppen mere end 600 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079