23948sdkhjf

Dansk forskning helt i front internationalt

Danske forskere klarer sig godt i den internationale konkurrence, men trods fremgang det seneste år halter samarbejdet med erhvervslivet stadig. Det viser 2010-udgaven af Forskningsbarometeret.
– Danske forskere klarer sig godt i den skarpe internationale konkurrence. Det er et godt udgangspunkt, når vi skal anvende og omsætte ny viden til innovation, vækst og arbejdspladser i erhvervslivet. Men der er stadig mange uudnyttede potentialer gemt i det offentlig-private samarbejde, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Dansk forskning er af høj kvalitet i international sammenhæng, viser analyserne i "Forskningsbarometer 2010". Målt på antallet af videnskabelige publikationer pr. indbygger og på, hvor ofte forskerne bliver citeret, ligger Danmark blandt de tre bedste lande i OECD.

Høj grad af internationalt samarbejde
De danske forskningsmiljøer erobrer en ren førsteplads, når det gælder succésraten med hensyn til ansøgninger til EU's forskningsprogrammer. Med hensyn til samspil med erhvervslivet ligger dansk forskning i midterfeltet internationalt, men der er fremgang i forhold til placeringen i sidste års kortlægning i Forskningsbarometer 2009.

Forskningsbarometer 2010 viser endvidere, at danske forskere har et relativt intenst samarbejde med udenlandske kolleger. Mere end hver anden af de danske, videnskabelige artikler er udarbejdet i samarbejde med udenlandske forskere. Det er mere end en fordobling på 25 år.

Forskningsbarometer 2010 præsenterer kvaliteten af dansk forskning samt den danske forskningsprofil. Barometeret er baseret på statistiske indikatorer, som er udvalgt, fordi de beskriver aspekter af forskningen – i dansk og internationalt perspektiv – som er særligt interessante. En af nyskabelserne i denne udgave af barometeret er en række indikatorer, som særligt belyser det humanistiske og det samfundsvidenskabelige område.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079