23948sdkhjf

Ny viden på vej til et bedre høreapparater

Høreapparater forstærker lyden i vores omgivelser. Ny forskning gør det muligt at skelne mellem ønsket lyd, fx en stemme, og uønsket baggrundsstøj

Mennesker med nedsat hørelse har typisk svært ved at høre lave lyde, så en vigtig funktion ved høreapparatet er at forstærke lyden. I dag sker det for al lyd i omgivelserne, så når en bruger med høreapparat lytter til en talende person, forstærkes både dennes stemme og den refleksion, der kommer fra rummet, man opholder sig i. Det skriver DTU Elektro på sin hjemmeside.

Det kan være ok i en lille dagligstue, men i store rum kan brugeren have svært ved at koncentrere sig om den ønskede lyd, stemmen.

En forskergruppe fra DTU har nu udviklet en ny algoritme, som gør det muligt kun at forstærke lyden af en stemme og ikke de refleksioner, den afstedkommer. Det kræver en hurtig reagerende komprimering af lyden, så det er muligt at genskabe det samme lydbillede, som en normalthørende har. Og det er lykkedes for forskerne at knække koden til, hvordan det kan gøres.

- Vores metode betyder, at det ikke kun bliver lettere for en bruger af et høreapparat at forstå, hvad en anden person siger. Det bliver også muligt at bedømme, hvor i rummet lyden kommer fra, siger adjunkt Tobias May fra Hearing Systems på DTU Elektro, der er en af forskerne bag udviklingen af den nye metode.

Stor interesse fra høreapparatvirksomheder
Den nye forskning er præsenteret både i det videnskabelige tidsskrift The Journal of the Acoustical Society of America og ved en af verdens førende konferencer inden for teknologi til høreapparater.  

- Flere høreapparatvirksomheder viste stor interesse for vores resultater, som vi nu vil arbejde videre med og forsøge at forfine yderligere. Det næste step bliver således at teste metoden i forhold til at inddrage stemmer fra flere personer, der taler samtidig. Håbet er, at det er muligt at fastholde en bedre bedømmelse af, hvor lydene kommer fra, også selvom der er flere forskellige stemmer, som bliver forstærket,” forklarer Tobias May. 

Hvis de næste forsøg viser lige så gode resultater, tegner det lovende perspektiver for kommende høreapparatsbrugere. Den  metode, forskerne på DTU har udviklet, kan forholdsvis enkelt implementeres i de nuværende høreapparater.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109