23948sdkhjf

Danchells hårde arbejde og resultater udløser hæder

Det går godt hos Paul E. Danchell. Så godt, at Jyderup-virksomheden netop nu udvider med nye, højteknologiske produktionsfaciliteter for at kunne imødekomme kundernes stadigt stigende krav.

Hemmeligheden for Danchell med over 50 medarbejdere har været at investere massivt i kvalitet og ny teknologi – og at forstå kundernes behov, skriver DI Vestsjælland i en pressemeddelelse.

- Vi forsøger at blive en tæt samarbejdspartner for kunderne og hjælpe dem med at styrke og udvikle deres forretning. Det kræver, at vi har den rigtige kvalitet og fleksibilitet til konkurrencedygtige priser – og ikke mindst viljen og evnerne til at udvikle vores egen forretning, siger adm. direktør Thomas Hansen.

 

Indsatsen og resultaterne bliver nu hædret med DI Vestsjællands Initiativpris 2017. Den bliver uddelt torsdag d. 12. oktober af formanden for DI Vestsjælland, Steen Søgaard, og Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard.

 

 

 

Virksomheden har også som et led i den succesfulde strategi sat hårdt ind på at leve op til de højeste internationale standarder – og på at kunne dokumentere det. Derfor har virksomheden for nyligt haft besøg af de amerikanske sundhedsmyndigheder, som gennemgik og blåstemplede alle dens processer og arbejdsgange. Det giver Paul E. Danchell en unik konkurrencefordel.

 

- I et hårdt marked med små marginaler er det afgørende, at vi hele tiden har skarpt fokus på at optimere vores produktion og kundeservice, siger Thomas Hansen. Med DI Vestsjællands Initiativpris 2017 er Paul E. Danchell A/S en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale Initiativpris, der overrækkes på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder, der finder sted i 2018.

 

 

Fakta om DI Vestsjællands Initiativpris 2017 DI Vestsjælland overrækker hvert år sin Initiativpris. Formålet med prisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen. I år er et særligt kriterium, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094