De netop certificerede produkter bruges til energioptimering og el-besparelser. De udgør den intelligente del af elmåleren, der blandt andet gør det muligt at fjernaflæse måleren og sende data til energiselskabet ,aflæse andre forbrugsmålere samt styre hjemmets elektriske apparater, fx lys og alarmsystemer.
- ZigBee Smart Energy er en standard, der indeholder meget stærke sikkerhedsmekanismer, fortæller administrerende direktør i Develco Products, Henning Mærkedahl, og fortsætter:
- Det er helt nødvendigt, når vi har at gøre med så følsomme data som folks energiforbrug, og er derfor også elselskabernes foretrukne kommunikationsteknologi.
De certificerede trådløse produkter er integreret i målere fra blandt andet Kamstrup og Echelon og bliver udrullet både i Danmark, Vesteuropa og i Sydafrika.