23948sdkhjf

Det er ikke sket før, men nu har Aiaiai overskud

Aiaiai i København kom ud af 2016/17 med et plus på god kvart million på bundlinjen. Dermed er det for første gang lykkedes firmaet at skabe overskud på produktion og salg af høretelefoner, som kan sammensættes med forskellige dele.

Omsætningen er delt 40 – 60 mellem firmaets webshop og salg salget hos distributører. Til gengæld er indtjeningen størst fra webshoppen, hvor marginer og mulighed for at justere op og ned er bedre. Det skriver Ritzau Finans ifølge finans.dk.

En halv million til det nye år
Resultaterne ventes at blive endnu bedre. For allerede ved indgangen til det igangværende regnskabsår havde en succesfuld crowdfunding-kampagne sikret et pænt beløb til udviklingen af trådløse høretelefoner.

- Kampagnen ville have givet os 500.000 til 600.000 kr. ekstra på bunden (i 2016/17, red.). Men de penge bliver bare indregnet i det nye regnskabsår i stedet, som så også betyder, at vi har fået en rigtig god start på 2017/18, siger direktør og medejer Frederik Jørgensen ifølge finans.dk.

Ifølge 2016/17-årsrapporten knytter Aiaiai også store forventninger til det nye, trådløse system.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157