Bruttofortjenesten endte på 19,1 mio. kr. i 2009/2010 svarende til en stigning på små 2,8 mio. kr.
Det smittede af på bundlinjen, hvor overskuddet før skat steg med 1,3 mio. kr. til 4,9 mio. kr.
- Udviklingen i selskabets 16. regnskabsår betragtes af ledelsen samlet set som tilfredsstillende, selv om resultatet ikke fuldt ud lever op til de forventede mål, skriver Estron i sit årsregnskab.
Fremgangen skyldes blandt andet en gunstig udvikling i virksomhedens kinesiske datterselskab. I 2010/2011 forventer virksomhedens ledelse en yderligere forbedring af indtjeningen.
Estron producerer lead wires til blandt andet højttalere og microelektronik.